NEUROREHABILITERING

​Kiropraktisk behandling ud fra funktionel neurologisk undersøgelse og anvendelse af neuro-rehabilitering

​

Kiropraktisk behandling og neuro-rehabilitering (neurologisk genoptræning) betyder, at man har fokus på at rehabilitere nervesystemet og alt, hvad nervesystemet styrer. Neuro-rehabilitering adskiller sig således fra anden rehabilitering i selve den indledende behandling og i det efterfølgende forløb på følgende måde:

​

• ​Patientplejen/-behandlingen tilstræber at behandle hele patienten - og ikke blot en enkelt diagnose.
• ​Neuro-rehabilitering er relevant for de patienter, som ikke har opnået fuld funktionalitet efter et traditionelt kiropraktisk behandlingsforløb, og/eller for de patienter, hvor ejer ikke føler, at dyret fungerer optimalt eller er tilbage på dets tidligere niveau. For størstedelen af disse patienter, er der en bagvedliggende neurologisk dys-funktionalitet, som ikke erkendes, hvis ikke der er fokus på det.

​Muskler og receptorer

Der er muskler overalt i kroppen, der har til opgave at bevæge noget, og som fungerer som en slags motor. Alle disse muskler aktiveres og kontrolleres af hjernen. Dette kaldes ”motorisk output”.

​

Muskler har forskellige opgaver. Nogle muskler skal bøje noget (fleksor muskler) andre muskler skal strække noget (ekstensor muskler), og nogle muskler kaldes ”antigravity” muskler, der har at gøre med at holde kroppen oprejst og gøre den stærk og let. Andre muskler har funktioner i forhold til kroppens basale funktioner og i forhold til sanseindtryk, så som øjets muskler, der bevæger øjet, muskler i svælg og mavetarmkanal, der sikrer, at vi kan synke og forarbejde føden samt hjertets muskler, der sørger for at pumpe blodet og dermed ilt rundt i hele kroppen.

Eksempler på receptorer

• ​Foto receptorer- findes i nethinden og registrerer lys/mørke, farver, det vil sige synet
• ​”Hair cells” – findes i det indre øre og registrerer lyd, det vil sige hørelsen
• ​”Olfactory cells” – findes i næsen og registrerer dufte, det vil sige lugtesansen
• ​”Nociceptors”- findes spredt ud over hele kroppen og er smertereceptorer, det vil sige, de registrerer smerte
• ​”Muscle Spindle Cells” – findes i musklernes indre og registrerer tonus og muskel aktion
• ​”Joint Mechanoreceptors” – findes i ledkapslen i ethvert led, hvor de informerer hjernen om leddets position
• ​”Golgi Tendon Organ”– findes i seners tilhæftninger, hvor de registrerer graden af stræk

​

Samspillet mellem hjernen og bevægelse

Al sensorisk aktivering i hjernen har altså en motorisk konsekvens. Eksempler på det som vi alle kender, kan være:

• ​Hvis man brænder sig på noget, stimuleres smertereceptorerne, som aktiverer hjernen til at sende et ”motorisk output”, det vil sige, at musklerne reagerer og flytter den brændte legemsdel hurtigt væk.
• ​​Hvis man snubler, aktiveres receptorerne i leddet, som informerer hjernen om den uheldige position af leddet og straks aktiveres musklerne til at korrigerer leddets position. Det vil sige, man retter benet op igen.

​

Når hjernen har bearbejdet og tolket på de indkomne stimuli, aktiveres den frontale del af hjernen. Herfra styres alle muskler, og dermed kan muskelaktiviteten korrigeres i forhold til sanseindtrykket. Så hvis det underlag man bevæger sig på, er stærkt hældende, vil hjernens indtryk af tyngdekraften fra diverse receptorer (syn, muskler m.fl.) resultere i, at nogle muskelgrupper nu er ekstra aktive, således at man ikke falder. Det samme gør sig gældende for en hest, som bevæger sig på et plant eller dybt underlag.

​

Forekommer der er dysfunktion et eller flere steder i denne neuro-muskulære kommunikation, opstår der skader i form af smerter i led, sener eller ”hold i ryggen” etc.

​

Med udgangspunkt i denne kommunikation som pågår naturligt i kroppen mellem nervesystemet og musklerne er det muligt at påvirke dette samspil med specifikke udvalgte typer af sanse-stimulation, hvormed man kan få indflydelse på musklernes aktivitet og funktion.

​

Neuro-rehabilitering

Det er så her det bliver svært. Det kræver en ualmindelig dybdegående neurologisk viden og forståelse for at kunne udrede f.eks. en hunds neurologiske funktion og ikke mindst være i stand til at vurdere hundens neurologiske respons på behandling og stimuli. Dette er af stor nødvendighed for, at man i behandlingsforløbet hele tiden kan tilpasse og korrigere i de efterfølgende behandlings- og genoptræningsteknikker.

​

Der er ikke to individer, der er ens, og der er ikke to individer, der responderer ens.

​

Har man f.eks. en hund, der altid har været velfungerende, godt bevægende og smidig, men som pludselig glider og laver en akut fiksering i ryggen (et ”hold i ryggen”), kan de fleste af denne type patienter behandles med et godt resultat. Har man derimod en hund, der har et længere forløb bag sig med diverse symptomer/skader, gentagne undersøgelser og behandlinger, kommer man aldrig helt i mål uden neuro-rehabilitering. Neuro-rehabilitering er altså nødvendig for at komme ud af et langvarigt kompensationsmønster, og for at få styrket hunden.​