Case: Fuwa

Min hund Fuwa som er en Akita tæve, på nu 9 år, fik for 2 år siden konstateret HD på begge hofter i svær grad. Dyrlægen sagde, at der kun var et at gøre, nemlig at give hende smertestillende medicin resten af hendes liv. Jeg konsulterede en dyrlæge i Tyskland, som mente at det kunne hjælpe hende at få lagt guld ind i begge hofter. Efter ca. 5 måneder var hun ude af smertestillende medicin og havde det væsentligt bedre.

Der var dog stadig problemer med at løbe, og hun ville ikke træde igennem på højre bagben.

Jeg konsulterede derfor dyrlæge Maja Guldborg, og spurgte om hun kunne hjælpe os.

Efter 2 behandlinger hos Maja Guldborg gik Fuwa på alle 4 ben og begyndte tilmed at trave.

Som ekstra gevinst, fik vi også vores glade hund tilbage, og Fuwa er helt fri for medicin.

Case: Queenie

Queenie er en hvalp på godt 8 uger, da jeg observere det første nikken med hovedet. Jeg slår det hen de første par uger, og håber på det går i sig selv. Det gør det ikke. Det bliver blot værre og værre. Fra at have set hendes nikken med hovedet 5 gange om dagen bliver det op til 15-20 gange om dagen. Queenie får udført div. undersøgelser, mod hjertelunge orm, blodprøver, en fuld klinisk undersøgelse, en neurologisk undersøgelse, MR-scanning af hjernen, samt får udtaget en prøve fra hendes rygmarvsvæske som alt er upåfaldende ifølge dyrlægerne.

Dyrlægerne foreslår herfra at Queenie kommer på krampe stillende medicin som måske kan fjerne hendes nikken med hovedet. Jeg vælger at takker nej til medicinen, og søger i stedet hjælp hos Maja Guldborg.

Maja undersøger Queenie ved at foretage en neurologisk undersøgelse af hende. Allerede her finder Maja ud af at Queenies venstre pupil ikke reagerer normalt på lys, hvilket betyder at hendes midthjerne ikke er optimalt fungerende. Maja udfører neurologiske stimuli samt kiropraktisk behandling på Queenie og allerede efter første behandling har Queenie færre nikken med hovedet. Queenie er idag voksen, og har ikke haft et eneste nikken med hovedet siden hendes andet besøg hos Maja. Vi går fortsat til kontrol men nu er der lang tid imellem.

Case: Caruzo

Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Maja Guldborg for 10 år siden var, da min hest havde ligget fast i boksen, og var uren på højre bagben. Caruzo var på det tidspunkt 5 år – og jeg havde kort forinden fået konstateret, at han var lysfølsom (headshaker). Det var ikke noget, der som sådan påvirkede min daglige ridning, andet end på skovture, hvor han gik, og var en smule urolig fortil

Jeg er gennem de sidste 10 år kommet hos Maja Guldborg 2 gange årligt, for at få ham behandlet, da han låser i sit bækken som følge af den gang han lå fast. Caruzo har aldrig været en ”longe-hest”, han starter op i trav, som en ”låst damecykel”, først efter nogle omgange, viser han sin trav. Hans lysfølsomhed har bestemt ikke haft indflydelse på hans indlæringsevne, han har altid haft meget nemt ved at lære dressurøvelserne.

I slutningen af 2013 og de efterfølgende 7-8 måneder ændrede Caruzo sig langsomt i den daglige træning – han blev mere tvær, svær at ride specielt til højre, begyndte at række tunge, krævede mere opvarmning -helst i galop - han havde svært ved at starte op i trav, og i perioder havde han en nervøs adfærd på staldgangen, og næsten umuligt at strigle i hovedet. Efterhånden havde jeg opgivet at ride dressur, og Caruzo var mere eller mindre blevet skovturshest.

I januar 2015 var jeg atter hos Maja Guldborg, som ved den neurologiske undersøgelse  konstaterede, at der var meget stor forskel på styringen af højre og venstre side af kroppen som følge af en ubalance imellem højre side af storhjernen og venstre side af lillehjernen. Dette har en kæmpe betydning for hestens koordinering af kroppen.

Efter endt behandling, blev jeg instrueret i nogle neurologiske stimuli samt biomekaniske øvelser der skulle laves dagligt og vi aftalte, at jeg skulle gå stille frem i den kommende måned – ikke presse ham, og herefter komme til kontrol.

Hjemme igen gik der knap en uge, så ændrede hans adfærd sig markant, og i korte glimt, fik jeg min ”gamle” hest at se. Han fik gå-lyst, nemmere ved at flytte sig, var betydelig mere samarbejdsvillig på alle punkter og nu ville han gerne på fold i lidt flere timer. Så det var naturligvis spændende at komme til kontrol i februar måned.

Som altid, når jeg er hos Maja, starter vi med at se ham i alle 3 gangarter i longe. Jeg vidste godt hvad vi ville se, men det bedste var at se Majas reaktion, da Caruzo satte frem i en stor taktfast trav med god haseaktion og med tydelig bedre balance end han havde haft i mange år.

Som Maja konkluderede er Caruso altså ikke kun en kiropraktisk patient men et eksempel på en funktionel neurologisk dysfunktion, og hvis man ikke finder og behandler denne, kommer man aldrig i mål.

Caruzo får dagligt fortsat lavet sine øvelser, jeg har næsten fået min dressurhest tilbage (passer stadig på ikke at presse for hårdt), og til min tilfredshed går han nu på fold op til 10 timer om dagen.

Case: Bugatti

Tanholms Bugatti, født 09.07.06 DV hoppe e. Blue Hors Armano:

Jeg stiftede bekendtskab med Maja for første gang i foråret 2013, da jeg tog ned til hende med min dengang 7 årig DV hoppe Bugatti. Jeg havde fået Maja anbefalet af en anden dyrlæge, og jeg valgte at tage ned til hende som en sidste udvej. På daværende tidspunkt havde Bugatti været igennem alverdens former for undersøgelser og behandlinger, men uden effekt. Problemet med Bugatti var at hun var stiv i hele kroppen og ikke kunne bøje nakken til højre og venstre. Ud over dette var hun også sporadisk halt.

Da vi kom til Maja første gang stod det hurtigt klart at det ikke så godt ud. Bugatti var stort set låst i alle kroppens muskler og jeg husker tydeligt at Maja udnævnte hende til at være på top 5 over de værste heste hun havde set gennem de sidste 10 år. Ikke ligefrem en liste man ønsker at være med på. Bugatti blev sat i intensiv behandling og selvom det ikke var sikkert at hun nogensinde ville komme til at fungere som ridehest igen, så valgte vi at give hende en sidste chance og det viste sig at være den helt rigtige beslutning. Efter et par måneder var Bugatti igen fuldt fungerende som ridehest, og endda bedre end før. I foråret 2014 blev Bugatti pludselig halt på begge forben. Hun fik flere ledbehandlinger uden effekt og da vi til sidst var ved at opgive håbet om at hun skulle kunne gå igen, valgte vi i samarbejde med vores dyrlæge at køre hende ned til Maja for at se om hun kunne afhjælpe problemet. Hun kunne hurtigt konstatere at Bugatti igen var låst i bagparten og derfor kompenserede hun på forparten. Efter en behandling hos Maja var Bugatti igen rengående. Herefter kunne vi langsomt begynde genoptræning og i september 2014 debuterede vi i vores første MB0 og efter to starter blev hun B hest i dressur. I dag går Bugatti M klasser i dressur med flere sejre og placeringer bag sig. Vores mål for 2015 er at starte vores første landsstævne. Bugatti kommer stadigvæk til regelmæssige behandlinger hos Maja og vi træner flittigt på vores hjemme-øvelser hver dag. Derudover er det rigtigt vigtigt at hun har et variereret træningsprogram og at hun ikke bliver presset for hårdt i træningen. Jeg er slet ikke i tvivl om at havde det ikke været for Maja og hendes behandlinger så havde jeg ikke haft min hest i dag og jeg er hende evigt taknemmelig for hvad hun har gjort for Bugatti og jeg.

Cecilie Rendsborg

Case 1

 

Felix er en kat på 17 år, som efter pådragelse af skade venstre bagben ikke længere ville hoppe op. Og når han satte sig, strittede benet ud til siden. I denne periode tabte han sig næsten 3 kg. Efter behandlinger hos Maja har han taget på igen, han kan hoppe op på hans ”gamle” hvilesteder igen, og så har han fået så meget selvtillid, at han nu også jagter nabokatten.  Som positiv sidegevinst er Felix begyndt at hoppe op på skødet af os og vil kæles, noget han aldrig har gjort før. Vi føler han har fået et rigtig godt liv og kører gerne ned til Maja en gang hvert halve år til opfølgende behandling.


Marion Lohse
Hornbæk

Case 2

Iris havde været halt i 1½ år på venstre bagben og efter at have været igennem de for halthed traditionelle undersøgelser, som røntgen, scanning og artroskopi uden at have fået stillet en diagnose, blev hun gennemgået kiropraktisk. Her kunne det konstateres at hun led af ”piriformis syndrome” , som er en biomekanisk halthed. Piriformis er en lille muskel i bækkenet der kan blive så spændt, at den forårsager en påvirkning af ischias-nerven (bagpartens hovednerve). Efter kiropraktisk behandling og øvelser der skulle få den muskel til at slappe af igen, blev Iris igen haltfri og har ikke siden haft dette problem.

Case 3

Daisy er født som 1 ud af tre i et kuld. De 2 andre døde og Daisy var en ”svømmer” som betyder at hun havde svært ved at komme op på sine ben, men i stedet lå på maven og ”padlede” med benene som en skildpadde. Efter få uger kom hun endelig på benene, men havde nu en skæv hovedholdning og et øje der pegede ud til siden.
Daisy blev behandlet 2 gange kiropraktisk og fik nogle øvelser som ejeren skulle lave hjemme. 3 dage efter 1. behandling havde den kun skæv hovedholdning når den blev træt og efter 10 dage og 2. behandling holdt den såvel hoved som øjne lige.
på billede 1. er Daisy 28 dage gl. ved første besøg. På det andet billede er Daisy 3 måneder gammel.

 

 

 

 

 

 

 

 

Case 4

ASYMMETRISK BAGPART PÅ FØL:


Føllet er på det første billede ca. 1 mdr. gammelt. Ejeren opdager pludseligt at føllet ikke løber som det plejer, det virker mat og ved nærmere eftersyn ser de at den er tydeligt skæv i bækkenet.


Føllet behandles 2 gange kiropraktisk med 3 uger imellem og ses her på billede 2 hvor den er ca.4 mdr. gammelt. En sådan grad af skævhed kommer sig aldrig af sig selv. Hvis man skal kunne redde den atletiske funktion af hesten, gælder det om at få behandlet så hurtigt som muligt, særligt på individer i vækst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Case 5

”I starten af juli kørte vi ned til Maja Guldborg for at få undersøgt Modderbeek’s Flo. Henrik Busch havde anbefalet os at få Maja til at kigge på Flo, han var lidt stiv på venstre volte, ikke noget vi opfattede som alvorligt – bare lidt stivhed der sikkert kunne rides væk.
Nu er vi glade for at vi kørte derned for allerede efter den første behandling, samt nogle øvelser og genoptræning vi kunne udføre derhjemme, er Flo blevet mærkbart bedre. Han er blevet en gladere pony med mere overskud og meget bedre sving og bæring.
Vi er ikke i tvivl om at behandlingen var medvirkende til at vi det år vandt DM i ponydressur i slutningen af August.”


Med venlig hilsen

Maya & Jørgen Fl. Jørgensen